En 66-årig dansk mand er fundet død i Norge.

Der er tale om Torben Liliegreen, der har været efterlyst siden 13. august.

Den 17. juli rejste han fra sit hjem i Guldborgsund for at vandre i Setesdal i det sydlige Norge.

Efter planen skulle Torben Liliegreen, der var en erfaren vandrer, som tidligere har vandret i Setesdel, være vendt tilbage til Danmark den 8. august.

Da han ikke vendte hjem som planlagt, blev den 66-årige dansker meldt savnet af både dansk og norsk politi.

Den 7. september - godt fire uger efter Torben Liliegreen rejste fra Danmark - er han ifølge NRK blevet fundet død i sit telt nord for søen Raudvatnet i Setesdel - et svært tilgængeligt naturområde.

Teltet havde den 66-årige dansker medbragt for at kunne overnatte på fjeldet.

Med sig havde han også vandrestav, frysetørret mad og en stor tofarvet rygsæk.

Torben Liliegreen blev fundet af en politihelikopter, som siden 4. september har afsøgt området i et forsøg på at finde den forsvundne dansker.

Sidste aktivitet på Torben Liliegreens mobiltelefon blev registreret den 17. juli klokken 12.01 i Norge.

Ifølge Dagbladet mistænker politiet ikke, at der er sket noget kriminelt.

De pårørende er underettet.