En 64-årig mand mistede mandag eftermiddag livet i en arbejdsulykke ved Fly i Midtjylland.

Det oplyser Carsten Henriksen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Manden var ved at reparere en landbrugsvogn på sin ejendom, da ulykken skete.

Han havde klodset vognen op og lå under den, da den væltede ned over ham. 

Han kom i klemme og blev dræbt på stedet.

Den 64-åriges pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet er underrettet, de skal nu vurdere om der er tale om en arbejdsulykke.