Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Scanpix

Stukket i hjertet vaklede en 63-årig mand søndag eftermiddag ind i en købmandsbutik

Da manden omkring klokken 16 kom vaklende ind i en Elite-købmand nær Albertslund Station, kunne ingen imidlertid se, at han var dødeligt såret efter et knivstikkeri.

Ambulancefolkene troede også i første omgang, at der var tale om et ildebefindende eller et hjertetilfælde, men manden blev kørt til Hvidovre Hospital, hvor lægerne opdagede omfanget af hans skader.

Samlever mistænkt

Herfra blev politiet alarmeret klokken 18.41.

- Vi har anholdt hans 58-årige samlever i hjemmet på Hedemarksvej, der ligger 2-300 meter væk fra købmanden. Hun er endnu ikke afhørt, men vi mistænker hende for at stå bag drabet, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi.

Naboer i chok: 'Det er forfærdeligt!'


Ifølge Charlotte Skovby er der ikke fundet spor af blod i hjemmet, men sårets karakter udelukker på ingen måde, at den 63-årige kan være stukket der.

- Efter kvinden er blevet anholdt, er hun kørt til retsmedicinsk afdeling for at blive undersøgt, og vi har endnu ikke afhørt hende. Vi har dog allerede nu en formodning om, hvad motivet kan være, siger Charlotte Skovby.

Ikke tidligere kendt

Hverken den dræbte eller samleveren er tidligere kendt af politiet, og Charlotte Skovby afviser, at knivstikkeriet skulle have forbindelse til de rockeropgør, der i den seneste uge har fundet sted i området.

- Man kunne godt forestille sig, at det har en privat karakter, siger efterforskningslederen.

Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.