En person er omkommet i en brand i en landejendom på Koldingvej mellem Lunderskov og Vejen.
Det skriver Syd- Østjyllands Politi i en pressemeddelelse og TV Syd.
Ejendommens beboer, en 62-årig mand, blev fundet livløs på brandstedet og efterfølgende erklæret død af en læge. De pårørende er underrettet.
Politiet er i øjeblikket til stede ved brandstedet, blandt andet med kriminalteknikere og hunde, hvor de efterforsker hændelsesforløbet.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.08.
En del af Koldingvej (32) er i øjeblikket spærret på ubestemt tid.
Del: