Politiet har tirsdag morgen efterlyst en 62-årig mand, der tirsdag morgen forlod sit hjem på en rød Tuc-Tuc knallert i Silkeborg.

Manden er tirsdag eftermiddag fundet i god behold, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie Twitter:

'62--årige Jan er fundet i god behold efter borgerhenvendelser,' skriver politikredsen.

Manden var kørt ud på sin røde tuc-tuc knallert.

Politiet formodede tirsdag inden han blev fundet, at han var i området nær Silkeborg, Pårup, Engesvang og Isenvad.

»Naboerne så ham forlade hjemmet i morges, og da han ikke kan klare sig selv, så er de blevet nervøse for, hvor han er,« sagde Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, inden manden blev fundet.

Manden hedder Jan, er cirka 170 cm høj, spinkel af bygning, næsten skaldet og bærer brune briller med et kraftigt stel.

Opdateres...