Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Ulykken skete mandag i Nyborg og betragtes som en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet undersøger sagen.
En mand er mandag afgået ved døden efter en arbejdsulykke på en virksomhed i Nyborg.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard.
- Det er en mand, der er afgået ved døden, efter at han blev ramt af en et ton tung sæk, siger vagtchefen.
Manden er født i 1964.
De pårørende er underrettet. Politiet fik anmeldelsen klokken 17.42 mandag eftermiddag.
Ulykken skete på Romsøvej 25 i Nyborg.
- Man er ved at undersøge, hvad der gik galt. Arbejdstilsynet er inde over sagen, siger Bjarne Tykgaard.
/ritzau/