En 58-årig kvinde fra Ribe er sigtet for at overtræde dyreværnsloven, efter at politiet har fundet over 50 hunde i kvindens hjem.

En del af hundene måtte aflives på grund af enten indavl eller for dårligt helbred.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De fleste af hundene kunne dog efter en dyrlægekontrol anbringes på en kennel, hvor de blev vaccineret og behandlet.

Efterforskningen af sagen fortsætter, skriver politiet.

/ritzau/