En forfærdelig familietragedie udspillede sig sidste år en tirsdag morgen i Fårevejle Stationsby i Odsherred.
Her blev en 45-årig kvinde blev dræbt i sit hjem af knivstik i brystet.
Mandag sidder en nu 56-årig mand på anklagebænken ved Retten i Holbæk. Han er tiltalt for drabet på kvinden, som han tidligere har været gift med.
Ifølge anklageskriftet fremgår det, at den 56-årige tiltalte 25. marts sidste år stak kvinden i brystkassen med en kniv, der medførte, at kvinden døde af sine kvæstelser.
Den 56-årige mand er yderligere tiltalt for forsøg på manddrab, da det fremgår i anklageskriftet, at han ved samme tid og sted skullet have forsøgt også at dræbe det tidligere pars søn, der også var til stede på kvindens adresse.
I anklageskriftet står det beskrevet, at den tiltalte skullet have forsøgt at dræbe sønnen, idet han løftede kniven over sit hoved og stak ud efter ham. Drabet mislykkedes, da drengen undveg og løb fra stedet.
Sagen behandles af Retten i Holbæk, og der er afsat fem dage til sagen.
Ifølge Ritzaus oplysninger nægter manden sig skyldig.
Drabet blev en del af kedelig statistik
Den dengang 55-årige eksmand blev anholdt på en nærliggende adresse omkring en halv times tid efter drabet.
Senere samme dag kunne vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Krogsgaard, oplyse, at den dræbte 45-årige kvinde blev opsøgt i sit hjem og stukket ned. Her blev det beskrevet, at offer og den dengang 55-årige mand havde en 'nær relation'.
I 2025 fyldte drab på kvinder usædvanligt meget i årets drabsstatistik, hvor hver andet drabsoffer var en kvinde. I alt blev 16 kvinder slået ihjel - hvor det i ti af sagerne formodes at være partnerdrab.
I Danmark findes der ikke skærpede straffe, der forhøjer straffen ved partnerdrab. Men ifølge direktør for Center For Voldsforebyggelse, Ditte Bjerregaard, bør kvindedrab kriminaliseres særskilt i Danmark.
Hun mener, at politikerne fremadrettet skal betragte mænds vold mod kvinder som et samfundsproblem for at komme problematikken til livs.
»Det mest ambitiøse, der kan gøres, er et klart politisk ansvar for at betragte mænds vold mod kvinder som et samfundsproblem og kriminalisere kvindedrab særskilt i straffeloven,« udtaler hun til B.T.
