Ved Retten i Odense blev en 56-årig mand onsdag 1. oktober idømt otte års fængsel for i adskillige år at have seksuelt udnyttet sin steddatter.

Den oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse

Manden er dømt for seksuelt overgreb, adskillige samlejer, herunder voldtægt, af sin steddatter, i en i længere periode, fra hun var 13 år, og indtil hun anmeldte sagen som 27-årig.

Steddatteren er mental retarderet i lettere grad, som den 56-årige er dømt for at udnytte, fordi han har været stedfar for den forurettede, siden hun var omkring fem år.

Den dømte har erkendt, at han har været seksuelt sammen med steddatteren, mange gange efter hun blev 18 år. Han mente, at det var lovligt, da kvinden var myndig.

Kvinden blev så gravid efter uønsket seksuelt samvær med den dømte, da hun var 18 år, og fik efterfølgende en abort.

»Der er tale om en meget speciel og alvorlig sag. Det er yderst sjældent, at seksuelle overgreb sker over så mange år, herunder at det fortsætter efter den forurettede er blevet voksen«, siger specialanklager fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, Brian Dybdahl.

Den dømte har anket sagen til frifindelse og subsidiært formildelse - altså, at hvis man kendes skyldig, så beder man om, at straffen bør være mildere.

Manden fremstilles torsdag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, indtil sagen bliver behandlet i landsretten.