I 2023 blev syv tidligere militærofficerer dømt for at have tortureret og dræbt Victor Jara i kølvandet på det blodige statskup i Chile i 1973. 

Én af de syv dømte var den 80-årige Haase Mazzei.

Efter den endelige domsafsigelse valgte den ældre herre at gå under jorden, men søndag blev han i al hast anholdt i Los Lagos-regionen, skriver Expressen.

Han var den absolut sidste af de syv medskyldige til at blive fanget. Fem af de andre dømte sidder allerede i fængsel, mens den sjette i rækken tog sit eget liv, umiddelbart efter dommen blev afsagt.

Kunstneren og aktivisten Victor Jara var en fremtrædende del af folkebevægelsen 'La Nueva canción', der blev voldsomt undertrykt under den tidligere diktator Augusto Pinochets brutale regime.

Victor Jara var kendt for sine politiske sange, der fokuserede på temaer som social og økonomisk ulighed.

Han blev tortureret og skudt hele 44 gange, blot fem dage efter, at Pinochet overtog magten i landet.