En 52-årig mand er fredag blevet varetægtfængslet i en sag, der omhandler voldtægt af en mindreårig pige.

Det skriver Folketidende.

Der er tre forhold i sigtelsen, der handler om samlejer med den mindreårige og andre handlinger, som skulle være begået mellem marts 2020 og maj 2022.

Dette på tre forskellige adresser på Falster.

Den mindreårige pige er fra sommeren 2009, hvorfor hun var mellem 10 og 12 år gammel, da forholdene fandt sted.

Manden nægter sig skyldig i sigtelsen, men er varetægtsfængslet frem til 23. januar.

Det besluttede Retten i Nykøbing ved et lukket grundlovsforhør fredag, hvor der desuden blev nedlagt et navneforbud.