Kurt Westergaards fem-årige barnebarn Stephanie skal skal lørdag efermiddag videoafhøres om terrorangrebet mod sin bedstefar lørdag. Det oplyste anklageren i retten i Århus. Afhøringen af den lille pige er et led i efterforskningen af sagen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Videoafhøringen sker for at få den lille piges oplevelse af situationen fredag aften, hvor en 28-årig somalisk mand trængte ind i Kurt Westergaards hjem. Den lille pige befandt sig i huset med bedstefaren, da manden gik til angreb med økse og kniv. 

Det er endnu uvidst, hvad pigen har set, eller hvor i huset hun opholdt sig, da manden trængte ind i huset. Det er også uklart om Kurt Westergaard var alene med barnebarnet eller om hans kone også var hjemme. 

Det lykkedes den 28-årige at trænge helt ind i huset hos tegneren, der ellers er under beskyttelse af Politiets Efterretingstjeneste (PET).

- Jeg flygtede ud på badeværelset, som er sikret. Han stod og hamrede på døren med en hammer og råbte trusler. Jeg kan ikke huske, hvad han råbte, men jeg var bekymret for, om døren ville holde. Men det gjorde den.

Barnebarn var alene med manden


- Jeg var også bekymret for mit barnebarn, som var alene med ham. Politiet kom i løbet af nogle minutter, sagde Kurt Westergaard sent i aftes til B.T. i mobiltelefonen fra politistationen i Århus, hvor han opholdt sig med sit fem-årige barnebarn Stephanie.

Kurt Westergaard kunne i nat ikke give detaljerede oplysninger om den 28-årige mand.

- Jeg så ham ikke, det gjorde mit barnebarn. Jeg var bekymret for hende, men hun har klaret det flot, siger Kurt Westergaard.

Noget tyder på, at den 28-årige har holdt Kurt Westergaards hjem under observation, inden han gik til angreb i nat.

- Jeg var alene hjemme med mit fem-årige barnebarn på det tidspunkt. Forældrene var gået i biografen, fortæller Kurt Westergaard.

Den 28-årige somalier blev skudt af politiet, da de nåede frem til Kurt Westergaards hjem. Han gik til angreb på politiet, der åbnede ild. Den 28-årige blev ramt i lår og arm.

VED DU NOGET?? TIP B.T. HER

Få BREAKING NEWS på mobilen - tilmeld dig her