En 48-årig mand mistede mandag aften livet efter at have været involveret i en arbejdsulykke på Debelvej i Outrup.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag i en myndighedsmeddelelse.

Manden var kommet i klemme under bagenden af en halmpresser og blev erklæret død på stedet.

Ulykken blev meldt til politiet klokken 20.35 mandag.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge ulykkens omstændigheder nærmere.

Af hensyn til efterforskningen har Syd- og Sønderjyllands Politi ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

RITZAU