En 46-årig mand fra Randers mistede tirsdag eftermiddag livet i en ulykke i en svømmehal.

Det skriver Amtsavisen Randers.

Manden blev kort før klokken 14 fundet livløs i et bassin i Water & Wellness i Randers.

Ifølge avisen blev der udført førstehjælp på stedet, og den 46-årig blev hastet til hospitalet.

Desværre stod hans liv ikke til at redde, og han blev kort efter erklæret død.

Det er endnu uklart, hvad den præcise dødsårsag er.