OBS: Politit efterlyser ikke længere manden, hvorfor B.T har valgt at fjerne navn og billede, der ellers før fremgik af artiklen.

En 46-årig mand måtte ifølge øjenvidner modtage hjertemassage på stedet efter et voldsomt knivoverfald i Rønne mandag aften.

Nu efterlyser Bornholms Politi den formodede gerningsmand med navn og billede.

Det drejer sig om en 35-årige

Knivoverfaldet – som politiet beskriver som 'voldsomt' – fandt sted på Fabriksvej 20 i Rønne mandag klokken 17.13.

Den efterlyste stak efterfølgende af fra gerningsstedet på cykel.

Over for B.T. oplyser den vagthavende ved Bornholms Politi tidlig tirsdag morgen, at ordensmagten jagter den efterlyste med 'alt, hvad vi kan'.

I en pressemeddelelse tirsdag formiddag skriver politiet, at offeret stadig er indlagt og i kritisk tilstand.

Han blev stukket adskillelige gange med kniv.

Politiet har følgende signalement af den efterlyste

  • 35 år
  • Almindelig af bygning
  • 178 centimeter høj
  • Iført mørk jakke og mørke bukser

Ifølge Bornholms Tidende skete overfaldet på et kommunalt drevet værested for personer med misbrugsproblemer.

I tilknytning til opholdsstedet er der 16 lejligheder, som bebos af nogle af de faste brugere.

Politiet var ved 20-tiden mandag aften 'massivt til stede' på Fabriksvej for at efterforske hændelsen.

Der er ingen oplysninger om årsagen til overfaldet.

Har du oplysninger, som kan bringe politiet på sporet af den efterlyste han du kontakte Bornholms Politi på telefon 56 90 14 48.