Natten til søndag sendte en borger i Silkeborg bud efter Midt- og Vestjyllands Politi.
Det skete i forbindelse med, at vedkommende angiveligt havde spottet en mand, der gik rundt med lommelygte i et hus, der var tomt.
Det fortæller Viggo Rækby, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.
Da patruljen ankom til adressen, blev en 46-årig mand anholdt.
Han skulle angiveligt have sat ild til noget inde i huset, som betjentene lykkedes med selv at slukke med pulverslukker.
Ifølge mediet er der ingen tilskadekomne i sagen.
Den 46-årige er blevet sigtet for brandstiftelse.
Del:

