Politiet har ifølge ekstrabladet.dk anholdt en 46-årig mand for drabet på en 20-årig mand.

Den 20-årige blev søndag morgen fundet død i en trappeopgang i Bramming nær Esbjerg. Den 46-årige blev anholdt mellem klokken 10 og 11 og vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør. Her vil politiet kræve lukkede døre.

Vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bent Thuesen, udtalte tidligere søndag om den døde:

- Han har en skade i brystet, der tyder på knivstik, så vi efterforsker sagen som drab, sagde han til tv2.dk.

BNB