Der udspillede sig fredag et mindre drama i Københavns Lufthavn.

Pludselig opstod der nemlig en voldsepisode mellem en portugisisk turist og en 46-årig dansk mand.

Det oplyser Københavns Politi.

Ifølge politiet kendte de to ikke hinanden, men oplyser, at der forinden var opstået en form for tumult mellem dem.

»Den ene tildeler så den anden et slag,« lyder det fra Københavns Politi, der ikke kan oplyse, hvad motivet til voldsepisoden har været.

Turisten blev efterfølgende sendt hastigt mod skadestuen.

»Det er normal procedure, og vi havde jo også en interesse i, at turisten kunne nå sit fly, hvilken han heldigvis gjorde,« lyder det.

Den 46-årige mand blev kort efter anholdt og sigtet for vold. Han er nu igen løsladt.

Lyt til B.T. krimipodcast På Fersk Gerning herunder eller der, hvor du normalt lytter til podcast: