En 44-kvinde fra Billund bliver klokken 13.30 fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. 

Kvinden er sigtet for grov vold, da hun tidligt fredag morgen klokken 05.00 stak en mand i brystregionen med en kniv, skriver Sydøstjyllands Politi på X. 

Manden pådrog sig skader og blev bragt til behandling. 

Han er dog ikke alvorligt tilskadekommen. 

Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning.