Tidligere på dagen blev 430 personer evakueret fra Skjoldhøjskolen i Tilst.

Det skete efter, at en ubehagelig lugt havde gjort sit indtog på skolen.

Tidligere lød det fra Østjyllands Politi, at man efterforskede en årsag, men nu lader det til, at man er kommet årsagen til lugten lidt nærmere.

Det fortæller Østjyllands Politi til B.T.

»Vi arbejder ud fra en tese om, at det er noget, som er blevet tilført på en eller anden måde,« lyder det fra Lars Bisgaard, vagtchef i Østjyllands Politi.

De elever, der har oplevet lugtgener og ubehag, er blevet tilset af en læge.

Der er ingen, som har været alvorligt tilskadekommen efter hændelsen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.46.