430 personer er netop blevet evakueret for Skjoldhøjskolen i Tilst.

Det fortæller Østjyllands Politi til B.T.

»Vi får en anmeldelse om et kemikalieudslip, men ved endnu ikke, om det er det. Men der er hvert fald en ubehagelig lugt på skolen,« fortæller vagtchef Flemming Lau.

I den forbindelse har skoleledelsen valgt at evakuere samtlige 430 personer fra skolen.

»Nu er vi derude med sundhedsberedskab og brandvæsen og er ved at afklare, hvad det handler om,« slår vagtchefen fast.

Ifølge vagtchefen har et par elever fået det dårligt og klaget over hovedpine og ubehag i kroppen.

Klokken 14 melder Østjyllands Politi, at de er færdige med deres undersøgelser på skolen.

»Men har ikke kunnet komme en årsag nærmere,« lyder meldingen.

De elever, der har oplevet lugtgener og ubehag, er desuden blevet tilset af en læge.

»Vi efterforsker en mulig årsag,« lyder det.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.46.