En mand på 43 år fra Viborg-området er mandag blevet varetægtsfængslet i en skræmmende sag.

Han er nemlig sigtet for voldtægt.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på Politi Update.

Alt sammen noget, der skete hjemme i en 42-årig kvindes lejlighed søndag formiddag i samme by.

At manden nu er blevet varetægtsfængslet, er politiet tilfredse med.

»Det var den kendelse, vi gik efter,« fortæller Nikolaj Solbjerg, anklagefuldmægtig hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

De to personer, der er involveret, kender hinanden i forvejen.

Den 43-årig mand kærede kendelsen til landsretten. De skal så tage stilling til, om han fortsat skal sidde varetægtsfængslet.