Det var et skræmt og bekymret kærstepar i Esbjerg, der søndag og mandag fandt et utal af kanyler på børnehaven Lykkegårdsparkens legeplads og langs Skanderborgvej i fiskeriby.

Onsdag blev mysteriet opklaret. Over for Syd- og Sønderjyllands Politi tilstod en 42-årig mand fra Esbjerg, at han efter et skænderi med en beboer i området kastede op mod 100 kanyler ind på børnehaven Lykkegårdsparkens legeplads og lagde dem langs Skanderborgvej.

Det skriver TV Syd.

Den 42-årige mand er blevet sigtet efter affaldsbekendtgørelsen. Han har til politiet fortalt, at han er ked af hændelsesforløbet, og at det aldrig var hensigten af skade nogen.

Manden bor ikke selv i området, men havde altså haft et skænderi med en beboer fra kvarteret, og det skulle altså gå ud over de børn, der ville være mødt op til kanyler ved legepladsen mandag morgen, hvis ikke de var blevet opdaget af de vakse borgere.

Borgerne i området har været bekymrede, og derfor har en gruppe nærbetjente patruljeret i kvarteret for at skabe tryghed. Desuden har politiet også afholdt møder om hændelsesforløbet med flere aktører i området.

 Kørstepar gjorde søndag og mandag chokerende fund. Heldigvis er ingen kommet til skade.
Kørstepar gjorde søndag og mandag chokerende fund. Heldigvis er ingen kommet til skade. Foto: Foto: Kathrine Karlskov
Vis mere