Det var måske alle bilforhandleres mareridt, der torsdag eftermiddag udspillede sig i Køge.

Her dukkede en 38-årig mand op for at prøvekøre en Tesla.

Nu er bilen beslaglagt af politiet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

For den 38-årige mand blev standset klokken 16.10 i Nordhøj ved Køge. Bilen blev målt til at køre 108 km/t i en byzone, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t, hvorfor han nu er sigtet for vanvidskørsel.

Han erkendte fartoverskridelsen, og bilen blev beslaglagt på stedet.

Bilforhandleren vil nu have beslaglæggelsen indbragt for retten, så han kan få sin Tesla tilbage.