En 37-årig mand blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for vold, efter at han på banegården i Maribo havde nikket en 14-årig dreng en skalle.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en døgnrapport.

Ifølge politikredsen havde den 14-årige forud for volden kommenteret en fodboldtrøje, som den 37-årige havde på.

Efter en politiafhøring blev den 37-årige løsladt igen klokken 17.45 torsdag.

RITZAU

Opdateres...