Mandag udspillede der sig dramatiske scener i Københavns Lufthavn.
Det koster nu en 36-årig mand flere sigtelser.
Manden, der er lettisk statsborger, råbte, at han havde sprængstof i sin taske, mens han befandt sig i lufthavnen.
Dermed gjorde han sig skyldig i at fremsatte trusler mod andres liv og helbred, hvilket han nu er blevet varetægtsfængslet i 20 dage for.
Det skriver Københavns Anklagere på X.
»Manden blev tillige sigtet for vold mod en polititjenestemand, samt for hærværk, som han begik, mens han var anbragt i detentionen,« lyder det videre fra Københavns Anklagere.
Historien melder ikke noget om, hvorfor manden truede med at have sprængstof i tasken.
Del:
