Onsdag eftermiddag blev et ældre ægtepar i Silkeborg angrebet med kniv i deres eget hjem.

En 35-årig mand blev kort efter anholdt og sigtet for drabsforsøg på den 68-årige kvindelige beboer i huset.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV 2 Østjylland, at den anholdte mand har »en nær familiemæssig relation« til kvinden.

Umiddelbart efter angrebet var hun i kritisk tilstand, men torsdag er hendes tilstand stabil.

Også kvindens 70-årige mand blev overfaldet. Han pådrog sig lettere skader. 

Den 35-årige fremstilles i grundlovsforhør torsdag middag.