En 33-årig mand er tirsdag sigtet i en særlig grov hvidvasksag.

En hvidvasksag, der handler om unddragelse af både skat og moms for svimlende 65 millioner kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands politi i en pressemeddelelse.

Manden har været let at finde frem til, eftersom han i forvejen er varetægtsfængslet af Københavns Politi i forbindelse med en anden straffesag.

Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning er en del af en større hvidvasksag, hvor flere personer allerede er idømt straffe for hvidvask af 7,1 millioner kroner og 32,4 millioner kroner ved Retten i Sønderborg, oplyser politiet.

Politiet oplyser, at efterforskningen fortsat er i gang og, at beløbet i sagen derfor kan stige endnu mere.

Derfor kan politiet heller ikke udelukke, at flere personer vil blive sigtet i sagen.