Politiet fik tirsdag et tip om ualmindeligt meget trafik på en adresse i Præstø.
Da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede ud på adressen, gjorde man et opsigtsvækkende fund.
I tippet lød det, at der blev leveret og aflæsset flere kasser på stedet.
Da politiet kom derud, var der da også bingo, da man i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og Skattestyrelsen fandt 12.000 puff bars i forskellige varianter.
Det skriver politikredsen i sin døgnrapport.
En 33-årig mand fra Søborg er blevet sigtet i sagen, og Sikkerhedsstyrelsen og Skattestyrelsen skal nu vurdere, om der skal betales punktafgift og betales bøde for lovovertrædelser.
De 12.000 puff bars, som blev fundet på adressen, har politiet beslaglagt.

