Politiets pressemøde om den 32-årige, der nu er sigtet i flere modbydelige sager, har sendt chokbølger gennem Danmark. Blandt andet hos en forælder til en elev på netop den efterskole, hvor en pige i efteråret 2022 blev forsøgt voldtaget, hvilket den 32-årige nu er sigtet for.

»Jeg tudede,« siger moren, der af hensyn til sit barn på skolen ikke ønsker sit navn frem.

Politiet har sigtet den 32-årige i både sagen fra Kirkerup, i Emilie Meng-sagen og i en sag fra november 2022, hvor en efterskoleelev blev forsøgt voldtaget. Gerningsmanden var ligesom i Emilie Meng-sagen aldrig fundet. Det mener politiet nu, at man har.

Ved du noget om sagen? Kontakt journalisten anonymt på matu@bt.dk.

Ifølge moren til et barn på Sorø Gymnastikefterskole er eleverne onsdag samlet på skolen af ledelsen på grund af den nyeste udvikling i sagen, som uundgåeligt har påvirket eleverne.

»Min datter har ikke haft lov til at alene køre til og fra skolen i Sorø siden dengang.«

En elev blev tirsdag aften i november sidste år overfaldet på Sorø Gymnastikefterskoles område.
En elev blev tirsdag aften i november sidste år overfaldet på Sorø Gymnastikefterskoles område. Foto: Foto: Lind Foto // Byrd
Vis mere

Den 32-årige nægter sig skyldig, lyder det fra hans advokat.

»Min klient nægter sig skyldig. Og jeg skal gøre opmærksom på, ligesom det blev nævnt på pressemødet, at der altså kun er tale om en sigtelse,« siger mandens forsvarsadvokat, Karina Skou, til B.T.

Følg B.T.s livedækning af sagerne herunder eller her: