Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en mand, der mistænkes for at stå bag et knivstikkeri i Herning torsdag aften.

Det oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef i politikredsen, til B.T.

»Omkring klokken 23.30 torsdag aften anholdt vi en formodet gerningsmand, som fredag vil blive fremstillet i et grundlovsforhør,« siger han.

Der er tale om en 32-årig mand, som er sigtet for at stå bag et knivstikkeriet, der fandt sted ved Møllegade 1D i Herning omkring klokken 19 torsdag aften.

Her blev forurettede – en 34-årig mand – stukket og senere bragt til hospitalet i kritisk tilstand. Offeret er fortsat indlagt, men vagtchefen har ikke nyt om hans tilstand.

I den seneste tid har der været en del interne konflikter mellem forskellige grupperinger i Herning. 

Men politiets indledende efterforskning peger i en anden retning.

»Den peger på, at det er en uoverensstemmelse mellem to personer i misbrugsmiljøet i Herning,« siger han.

Både offer og forurettede er i forvejen kendt af politiet, oplyser vagtchefen.

Rasmus Poulsen siger yderligere, at politiet har forladt området, hvor knivstikkeriet fandt sted.

På Politi Update lyder det, at man stadig søger vidner i sagen.

Derfor opfordrer der til at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi, hvis man har videooptagelser fra overvågningskameraer fra Markedspladsen og området syd herfor.

Politiet kan kontaktes på 114.