En 32-årig kvinde er indlagt på Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand, efter at hun blev kastet ud af en såkaldt Beach Buggy.

Det skriver Nordjyske.

»Kvinden blev af uvisse årsager kastet ud af en Beach Buggy, der kørte med formentlig omkring 80 kilometer i timen. Det betød, at hun pådrog sig alvorlige skader i hoved og på kroppen,« siger Thomas Ottesen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til mediet.

Føreren af Beach Buggyen er en mand på 40 år, der valgte køre ind på en gård på Saksagervej, der ligger mellem Hjørring og Brønderslev.

Her efterlod han den 32-årige kvinde, da han stak af fra bilen.

Det lykkedes dog ret hurtigt for politiet at anholde manden, der muligvis var spirituspåvirket.

Han bliver nu testet med en blodprøve for at se, om han var beruset. .

Ifølge Wikipedia er en Beach Buggy eller en strandbuggy, som den også kaldes, en bil med store hjul og brede dæk designet til at køre på strande og klitter.