En taxachauffør fik sig noget af en ubehagelig overraskelse fredag aften.

Pludselig blev han nemlig passet op på Frederiksberg på gaden Bag Søndermarken og herefter tvunget ud af sin vogn.

Ifølge Ekstra Bladet er det en 31-årig mand, der er sigtet for at stå bag hændelsen.

I sigtelsen fremgår det, at den 31-årige mand tvang personen ud af vognen og ind i en anden bil.

'Følg med nu,' skulle den sigtede angiveligt have sagt.

Her blev taxachaufføren tildelt et slag, og hvad der skete videre herfra, er endnu uvist.

Den 31-årige mands forsvarer, Anders Schønnemann, oplyser til B.T., at hans klient nægter sig skyldig.

Manden fremstilles søndag formiddag i grundlovsforhør, hvor der skal tages stilling til, om han skal varetægtsfængsles i sagen.

Hændelsen udspillede sig omkring 21.30 fredag aften, og den sigtede blev anholdt lørdag klokken 10.17.

Lyt til B.T. krimipodcast 'På fersk gerning' herunder eller der, hvor du normalt lytter til podcast: