En 30-årig syrisk mand er ved Retten i Odense blevet idømt et års ubetinget fængsel samt fire års frakendelse af retten til at køre bil. 

Samtidig blev manden udvist af Danmark i seks år.

Det skriver TV 2 Fyn. 

Den 30-årige mand blev blandt andet dømt for i spiritus- og narkopåvirket tilstand at have påkørt en mor og datter ved et kryds i Odense – mens de gik over for grønt. 

Påkørslen fandt sted nytårsaften kort før 2025 begyndte. 

Dem 30-årige mand var ikke til stede i retten, da han modtog sin dom. Han er dømt efter straffelovens bestemmelse omkring uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.