En pige på tre år afgik søndag ved døden efter et fald fra 4. sal.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet var søndag til stede ved boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus og oplyste, at det drejede sig om en ulykke.

Det var altså ulykken vedrørende den 3-årige pige, oplyser politiet nu.

Pigen faldt ud af et vindue i en lejlighed, og politiet kalder ulykken for tragisk.

Man mener derfor heller ikke, at der skulle være sket noget kriminelt.

Af hensyn til de pårørende har politiet ikke yderligere at sige.