En aften i Netto i Lyngby udviklede sig på dramatisk vis for en butiksdetektiv. 

Her kom en 29-årig kvinde ind og tog to flasker vin, som hun puttede ned i sin håndtaske. 

Hun forlod butikken uden at betale, hvilket butiksdetektiven opdagede. 

Og så blev hun ellers voldelig, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten. 

Ifølge politiet sparkede hun butiksdetektiven otte gange, slog ham på øret og bed ham i højre hånd. 

Men det sluttede ikke der. 

Hun spyttede ham også i skægget og på brystet, lyder det. 

Nordsjællands Politi ankom til stedet, hvor den 29-årige kvinde blev anholdt og sigtet for røveriforsøg. 

Hun blev desuden vurderet til at været beruset i mild grad, skriver politikredsen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.35.