En 28-årig mand er blevet tiltalt for at hverve en mand til Islamisk Stat i Syrien via blandt andet Facebook.

Det oplyser Statsadvokaten for København i en pressemeddelelse.

Den 28-årige, der er fra Københavns-området var ifølge anklageskriftet i en kortere periode i 2013 i kontakt med en anden mand på blandt andet Facebook.

Ifølge anklagemyndigheden opmuntrede, planlagde og formidlede han kontakt til et medlem af Islamisk Stat. Dette medlem hjalp manden til Syrien i 2013, hvor han tilsluttede sig organisationen som såkaldt "kæmper".

- Det er vores opfattelse, at den tiltalte hjalp den hvervede til Syrien, udtaler Statsadvokaten for København, Lise-Lotte Nilas.

- Her tilsluttede den hvervede sig Islamisk Stat, hvor han modtog træning, instruktion og oplæring i blandt andet våbenbrug og bombesprængning med henblik på et begå terror.

/ritzau/