En 28-årig mand er blevet dømt otte års fængsel for salg og besiddelse af betydelige mængder euforiserende stoffer – blandt andet opioider.
Det oplyser specialanklager fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, Kim Kristensen i en pressemeddelelse.
I Rretten i Aalborg lød det onsdag, at manden har været i besiddelse af over 508.00 opioider i perioden fra oktober 2023 til december 2025.
Specialanklager Kim Kristensen, der førte sagen, er tilfreds med dommen.
»Der er tale om den første større nordjyske sag om opioider, der kommer efter den strafskærpelse, som Folketinget lagde op til ved en lovændring sidste sommer,« lyder det fra specialanklager Kim Kristensen.
»Den markante straf til den dømte mand afspejler klart den alvor, som samfundet ser på denne type farlige euforiserende stoffer på.«
Den 28-årige mand blev anholdt i december 2025 på grundlag af en længere efterforskning foretaget i Operativ Specialefterforskning.
Sagen var en tilståelsessag, og den dømte modtog dommen.
