To år og tre måneder. 830 dage. 19.920 timer. Så lang tid gik der, før politiassistent Benny Bindslev igen var en fri mand, befriet for den tyngende mistanke om, at han havde begået politivold.

Den 39-årige politiassistent fra Amager føler selv, at han var i helvede i 27 måneder.

Da han 4. august blev involveret i en rutinemæssig politiforretning på Gammel Torv, tænkte han ikke på, at den sag de næste 27 måneder skulle forfølge ham som et mareridt.

Et mareridt, der i yderste konsekvens kunne sætte en stopper for 15 års pletfrit arbejde som politimand og sende ham direkte i fængsel - for siden sandsynligvis at ende i køen af arbejdsløse.

Nu endte sagen godt for Benny.

13. september sidste år fik han brev fra Statsadvokaten med beskeden: »Statsadvokaten har i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 besluttet at opgive at rejse tiltale i sagen.«

»Jeg var lykkelig. Lige indtil jeg fik læst nederst i brevet, hvor det fremgik, at klageren indenfor to måneder kunne klage over Statsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten. Så jeg fik lige to måneder mere i uvished,« lyder det fra Benny.

Han lægger ikke skjul på, at den lange sagsbehandlingstid var med til at gøre hverdagen til et virvar af frustrationer og tanker om fremtiden.

»Det værste var uvisheden. I flere måneder hørte jeg ikke noget fra Statsadvokaten. Det påvirker én. Selv små ting kunne jeg fare op over. Små detaljer blev store problemer. Hvad sker der med mine børn, hvis jeg kommer i spjældet. Får jeg job bagefter?« fortæller Benny.

Han gik nærmest i chok, da han i november 2000 fik at vide, at der var indgivet en klage mod ham for politivold.

»Jeg forstod det slet ikke. Og straks fór der alle mulige tanker gennem hovedet på mig,« husker han.

Men der går mere end et år, før Statsadvokaten sigter Benny Bindslev for vold. Det sker 5. nov. 2001. Hele 15 måneder efter at han 4. august 2000 har taget et lovligt halsgreb på en 17-årig mand i forbindelse med en anholdelse, da han sammen med en flok kammerater chikanerede Benny Bindslev og tre kolleger, mens de var på patrulje på Strøget i København.

I voldsklagen mod Benny Bindslev fremhæver den 17-årige mand, at en hudafskrabning på den ene side af halsen skyldes, at politimanden har taget kvælertag om hans hals. Men han siger samtidig, at »det gjorde ikke ondt, var ikke hårdt, men var bare ubehageligt«.

»Under min afhøring hos statsadvokat Karsten Hjorth forklarede jeg, at hudafskrabningerne må stamme fra min tjenestepistol, der hænger i bæltet, fra skæftet eller føringsmidlet, som den unge mand må have ramt under halsgrebet,« siger Benny.

Kun to dage efter afhøringen af Benny Bindslev sender Karsten Hjorth sagen videre til politiklagenævnet med sin indstilling. En indstilling, Benny Bindslev ikke kender. Og det sker, uden at Benny Bindslevs forklaring er blevet undersøgt nærmere.

»Det er simpelthen så amatøragtigt. Hvis jeg i min politiefterforskning af en sag havde gjort det samme, kunne man med god grund havde klaget over dårligt politiarbejde. Resultatet bliver også, at min advokat Torben Koch farer i blækhuset. Han kræver en udtalelse fra Retslægerådet,« siger Benny.

Og svaret fra Retslægerådet er klart:

»Mærkerne strækker sig over et så stort område, at de næppe kan være fremkaldt af en hånd.« Videre siger rådet: »Anses det ikke for almindeligt, at der opstår hudafskrabninger ved greb med hånd og armgreb. Disse hudafskrabninger kan meget vel være fremkommet ved, at huden er skrabet imod pistolskæftet/hylstret eller bæltet.«

I dag tænker Benny nogle gange på at skrive et brev til statsadvokaten. Bare et kort ét. Det skulle lyde:

Hr. statsadvokat. Du ved det måske ikke, men vi politifolk er også mennesker med familie, børn, tanker, følelser. Vi har også et liv, vi skal have til at fungere. Og nej, vi sås ikke i byretten. Men prisen var høj nok. Venlig hilsen, Benny Bindslev.