Københavns Politi jagter fredag aften en gerningsmand, efter en 27-årig mand blev ramt af skud i hovedet på Finsensvej på Frederiksberg ved København, skriver bt.dk.

- Det er korrekt, at vi efterforsker på et gerningssted, siger efterforskningslederen hos Københavns Politi ved 22-tiden til bt.dk

Skyderiet skete klokken 20.17, da to brødre kom gående på Finsensvej ved nummer 100. Den ene, en 27-årig mand, blev ramt af strejskud, skriver Politiken.dk med Ritzaus Bureau som kilde.

Den 27-årige skulle dog ikke være i livsfare.

Ifølge bt.dks mand på stedet afsøgte politipatruljer med hunde sent fredag aften området omkring Finsensvej 100, ligesom et stort område er spærret af.

BNB