En 26-årig mand har tirsdag aften mistet livet i Bjerringbro.

Det oplyser lokalpolitiet i Viborg til TV Midtvest.

Manden blev ramt af en hestetransport, som blev kørt af en 25-årige kvinde. Manden døde på stedet.

De pårørende er underrettet.

Ulykken skete ved Østre Omfartsvej i Bjerringbro klokken 22.28.

I løbet af onsdagen skal politiet foretage en række efterforskningsmæssige skridt for at få klarlagt de nærmere omstændigheder.