Omkring 250 personer er blevet evakueret fra deres hjem på grund af voldsom brand på havnen i Fredericia.
Få det seneste nye om branden i livebloggen nederst.

København: Den voldsomme brand på havnen i Fredericia betyder, at elever på Skjoldborgvejens Skole foreløbig har fri torsdag.

Også institutionerne Æblehuset, Eventyrhuset og Pelikanen i Fredericia er lukkede, oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter torsdag morgen.

ER DU PÅ STEDET? VED DU NOGET? SKRIV TIL OS PÅ 1929@BT.DK

Det er en brand i flere olietanke på havnen, der altså giver nogle elever fri fra skole. Branden opstod onsdag aften, men der var torsdag morgen fortsat risiko for, at tankene kunne eksplodere. Torsdag formiddag ophævede politiet dog varslet om eksplosionsfare.

2 personer kom til skade da der onsdag aften gik ild i en tank med plante olie på havnen i Fredericia. Myndighederne har afspærret et stort område da man frygter at tanken skal eksploderer. Beboerer på flere veje er blevet evakueret fra deres hjem og rdnings mandakber fra mange byer står klar hvis tanken eksploderer.
2 personer kom til skade da der onsdag aften gik ild i en tank med plante olie på havnen i Fredericia. Myndighederne har afspærret et stort område da man frygter at tanken skal eksploderer. Beboerer på flere veje er blevet evakueret fra deres hjem og rdnings mandakber fra mange byer står klar hvis tanken eksploderer. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Omkring 250 personer er blevet evakueret fra området omkring havnen til Fredericia Idrætscenter, hvor de har opholdt sig over natten.

Trekantområdets Brandvæsen siger torsdag formiddag til Fredericia Dagblad, at evakueringszonen omkring brandstedet er blevet indskrænket, og at de folk, der har været bragt i sikkerhed på idræstcenteret kan vende hjem.

Sikkerhedsafstanden til de brændende tanke vurderes ifølge politiet at være 1000 meter.

I forbindelse med branden er der blevet udsendt en beredskabsmeddelelse.

Se video fra branden her:

Her advarer politiet borgere i Fredericia inden for området, der er afgrænset af havneområdet vest for Norgesgade, Nørre Voldgade, Vejlevej, Søndermarksvej og Snoghøj Landevej i krydset med Erritsø Bygade.

HAR DU BILLEDER? SEND DEM TIL OS PÅ 1929@BT.DK

Fredericia Kommune har lagt dette oversigtskort på Facebook. Billedet viser, hvilke veje, der er afspærret på grund af branden på Fredericia havn.
Fredericia Kommune har lagt dette oversigtskort på Facebook. Billedet viser, hvilke veje, der er afspærret på grund af branden på Fredericia havn. Foto: Fredericia Kommune
Vis mere

- Beboerne i det berørte område skal gå inden døre, samt holde døre og vinduer lukkede. Beboerne skal endvidere undlade at opholde sig i rum, der vender mod Fredericia Havn. Det vil ikke være tilladt at køre ind eller færdes i nævnte område, og al færdsel vil blive sendt væk fra området, lyder det i meddelelsen.

Det er beboerne på Elsdyrvej, Skyttevej, Bjørnevej, Egernvej, Jagtvej, Vænget og Depotvej, der blev evakueret til Fredericia Idrætscenter.

/ritzau/