Mange husker sikkert stadig sagen om den kun 21-årige sønderjyske mor, Kamilla Hantusch, der sidste sommer blev bortført og dræbt. Nu kommer hendes formodede gerningsmand for retten.

Den 25-årige mand, som siden juli 2014 har siddet varetægtsfængslet sigtet for drabet i Padborg, er nu blevet tiltalt for manddrab.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse efter, at fængslingen er blevet behandlet for lukkede døre.

LÆS OGSÅ:

Kamilla Hantusch forsvandt 19. juli sidste år, og kort tid efter blev hendes lig fundet iet krat ved en motorvejstilkørsel i Kliplev ved Padborg.

Hendes 25-årige eks-kæreste blev anholdt og sigtet for drab. Nu er han så også blevet tiltalt for at have kvalt hende natten mellem 19. og 20. juli.

LÆS OGSÅ:

Han er desuden tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 139 stk. 1, usømmelig omgang med lig ved at have transporteret liget af kvinden til det sted, hvor hun blev fundet.

Retssagen begynder ved et nævningeting ved retten i Sønderborg den 24. juni.