En 25-årig kvinde er fredag afgået ved døden efter en trafikulykke ved Fasterholt nær Brande torsdag aften.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til TV Midtvest.

Kvinden, der er fra Esbjerg, var passager i bilen, som hendes 25-årige partner førte. 

Ulykken skete formentlig, da den 25-årige mand overså vigepligten i et kryds uden for den lille by. Bilen kolliderede med en anden bil, lyder det ifølge mediet. 

Foruden det 25-årige par var der også en 62-årige kvinde i bilen, som er mandens mor. 

Hun blev ligesom den nu afdøde 25-årige kvinde fløjet til Aarhus Universitetshospital efter ulykken. 

Politiet kan ikke oplyse noget om hendes tilstand.

Ifølge vagtchefen er der ikke nogen sigtede i sagen endnu. 

Opdateres ...