En 24-årig mand får en lang fredag.
Han skal nemlig fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor han er sigtet for forsøg på grov vold.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden skal torsdag sen aften have overfaldet en gruppe unge mennesker, hvor han også trak en kniv og stak ud efter en af dem. Heldigvis uden held.
Politiet fik anmeldelsen klokken 22.30, hvor de rykkede ud til hændelsen ved Banegårdshallen i Aarhus.
En 35-årig mand deltog også i overfaldet, lyder det. Hertil vurderes det nu, om han også skal fremstilles.
Det vides ikke, hvad der ligger til grund for overfaldet, hvorfor politiet mistænker, at det har været umotiveret.
Ingen personer kom umiddelbart til skade i sagen, der fortsat efterforskes.
For nuværende har Østjyllands Politi ikke yderligere kommentarer.

