230 strafbare forhold.
Det sad en 24-årig mand tiltalt for i Retten i Odense mandag, hvor dommen faldt.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Manden, der er fra Odense, blev dømt til anbringelse i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap, oplyses det.
Det var et enigt nævningeting, der afsagde dommen over ham.
De 230 forhold, som manden sad tiltalt for, dækker over blandt andet overtrædelse af færdselsloven, straffeloven og lov om euforiserende stoffer.
Hovedsageligt handlede sagen mod ham om kørsel uden førerret, kørsel under påvirkning af hash og besiddelse af hash.
Udover at blive dømt til anbringelse blev manden også frakendt retten til erhverve kørekort i ti år.
Fyns Politi oplyser, at den 24-årige mand udbad sig betænkningstid med hensyn til anke. Han sidder fortsat varetægtsfængslet.