En kvinde på 24 år fra det nordlige Lolland har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke.

Ulykken skete, da kvinden blev klemt under en traktor i en have.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

'Tekniske undersøgelser skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder,' lyder det.

Kvindens pårørende er underrettet.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Det vides endnu ikke, hvordan den tragiske ulykke fandt sted.

B.T. følger sagen.