Østjyllands Politi betragter sagen om bombetruslen mod Handelshøjskolen mandag som opklaret, skriver Stiften.dk.

Tirsdag kl. 18.15 meldte en 22-årig mand sig selv til politiet og tilstod, at det var ham, der stod bag bombetruslen mod skolen.

I forvejen sidder en anden 22-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Han var for retten tirsdag. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, da politiet mente, at der var en medgerningsmand på fri fod.

Det er ham, der nu har meldt sig selv til politiet.

De to 22-årige kender hinanden og er begge sigtet for bombetruslen. De er begge blevet løsladt i dag, da grundlaget for varetægtsfængslingen ikke længere er til stede, skriver Stiften.dk.

BNB