En 22-årig mand blev natten lørdag overfaldet i byen i Herning.
Overfaldet fandt sted ved Smallegade klokken 04.21, oplyser politikommissær Henning Præstegaard ved lokalpolitiet i Herning til TV Midtvest.
»Manden blev overfaldet og sparket to gange i hovedet og var bevidstløs,« siger han.
Han fortæller videre, at den unge mand efterfølgende blev kørt til Regionshospitalet i Gødstrup for at blive undersøgt.
I øjeblikket er politiet dog på bar bund, oplyser politikommissæren.
Det skyldes, at de endnu ikke har fået fat i videoovervågning fra gerningsstedet, ligesom det heller ikke har været muligt at afhøre offeret endnu.
Del:

