Ved du noget? Har du og dine venner voldelige ritualer til enten fødselsdage eller bare generelt? Vi vil gerne høre fra dig - skriv til journalist Bo Norström Weile på bowe@bt.dk - Tak.

Scenerne fra Roskilde Katedralskole, hvor en 16-årig elev bliver lagt ned, slået og sparket af sine venner, er ikke usædvanlige.

Nuværende og tidligere gymnasielever fortæller til B.T., at det i nogle vennegrupper er 'helt almindeligt’ at dele venskabelige tæsk ud, når en fra gruppen fylder år.

»I vores vennegruppe har vi gjort det siden 4. klasse. Det var et fast ritual på vores folkeskole, som vi lærte fra de ældre elever. Selv den dag i dag, når vi ses på hinandens fødselsdage, får fødselaren da også en lille tur for hyggens skyld,« siger 21-årige Frank.

Roskilde Katedralskole ligger på Holbækvej i Roskilde.
Roskilde Katedralskole ligger på Holbækvej i Roskilde. Foto: Google Maps
Vis mere

B.T. har bekræftelse fra to andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, som ud over Roskilde Katedralskole (RKS) har oplevet lignende voldelige fødselsdagsritualer blandt eleverne. Læs deres svar nederst i artiklen.

Frank er ikke hans rigtige navn. Han ønsker ikke stå frem med sin fulde identitet eller oplyse navnet på det fynske gymnasium, hvor vennegruppen flere gange - også i skoletiden - delte venskabelige ‘fødselsdagstæsk’ ud til hinanden.

Han er ikke interesseret i, at folk skal skal dømme ham på grund af hans og vennernes korporlige traditioner.

Samtidig er hans lillebror i dag elev på samme gymnasium, og han vil ikke have, at han skal ‘lide’ under storebrorens vilde lege, hvis de er i strid med ordensreglementet.

Foto: Privat optagelse
Vis mere

I strid med ordensreglementet var i hvert fald episoden fra RKS, hvor skoleledelsen på baggrund af en video - hvor en 16-årig elev blev lagt ned, slået og sparket af sine venner - tidligere på ugen valgte at bortvise 10 elever.

Ledelsen fandt drengenes opførsel så voldsom og uacceptabel, at de meldte sagen til Midt- og Vestsjællands Politi.

Også selvom drengene - inkl. det 16-årige fødselsdagsoffer - efterfølgende understregede, at det kun var for sjov. Et venskabeligt ritual.

RKS fastholder alvoren og tager skarp afstand fra enhver form for vold og krænkende adfærd på skolen.

Imens har Midt- og Vestsjællands Politi valgt at droppe sagen. Dels fordi offeret ikke ønsker rejse en sag mod gerningsmændene, og dels fordi offeret ingen synlige mærker havde efter overfaldet. Eller hvad det nu var.

»Ment i sjov«

Ifølge 21-årige Frank er det forrykt, at episoden fra RKS er blevet blæst op til det, den er. Som han ser det, er det helt tydeligt, at det kun er for sjov.

»Jeg synes virkelig, det er synd for de her 10 gutter, at de skal risikere at få ødelagt deres fremtid på grund af noget, der er ment i sjov. Det er simpelthen ikke i orden,« siger han og fortsætter:

»Desuden er det her ikke et enkeltstående tilfælde. Jeg tror, det er noget, der er meget udbredt i Danmark. Jeg tror i hvert fald, at 60 procent af alle unge i Danmark har hørt om det før. Jeg har et rimelig bredt netværk, og jeg får i hvert fald en del snaps (videobeskeder, red.) af det i ny og næ,« siger han.

18-årige Lina Maria, som går i 3.G på Sydkystens Gymnasium i Ishøj vest for København, mener ligesom Frank, at fænomenet er ganske almindeligt.

Foto: Privat optagelse
Vis mere

»Jeg har kun selv set det én gang på min skole, men jeg kender mange, der kender til det,« siger hun til B.T. og henviser til særligt én gruppe drenge på gymnasiet, som også praktiserede ritualet.

»Det var ikke så voldsomt, som det ser ud på videoen (fra RKS, red.), og ham, det gik ud over, kunne altid sige nej. Det var i hvert fald mit indtryk. Men det var helt klart en tradition, der fandt sted.«

B.T. er bekendt med Frank og Lina Marias fulde navne og sande identiteter.